Invasive myggearter

Invasive mygarter – nye myg i Europa

Myg har eksisteret i Europa i tusindvis af år, men i løbet af de seneste årtier er flere nye invasive mygarter begyndt at sprede sig i regionen. Disse arter har oprindeligt levet i andre dele af verden, men har etableret sig i Europa gennem international handel, transporter og ændret klima.

Flere af disse myg adskiller sig fra de arter, der traditionelt findes i Norden. De kan have andre adfærdsmønstre, andre levesteder og i visse tilfælde også mulighed for at sprede sygdomme, som tidligere ikke forekom i Europa.

I denne guide gennemgår vi:

• hvad invasive mygarter er
• hvordan de spredes
• hvilke arter der er mest almindelige i Europa
• hvilke risici de kan udgøre
• hvordan forskere og myndigheder overvåger dem

Hvad er en invasiv myggeart?

En invasiv art er en art, der introduceres til et område, hvor den ikke tidligere har været naturligt til stede, og som derefter begynder at sprede sig og etablere populationer.

For myg betyder det ofte, at arten:

• transporteres til nye områder via mennesker
• tåler klimaet i det nye område
• finder egnede steder til at lægge æg
• begynder at reproducere sig lokalt

Mange invasive myggearter tilhører slægten Aedes, som også omfatter flere arter, der er kendt for at kunne sprede virus mellem mennesker.

Det betyder ikke, at alle invasive myg spreder sygdomme, men nogle arter har den biologiske evne til at gøre det under de rette forhold.

Hvordan spredes invasive myggearter?

Spredningen af invasive myggearter sker næsten altid gennem menneskelig aktivitet. Myg kan rejse lange distancer i forskellige former for transport og varer.

De mest almindelige spredningsveje er:

International handel

Æg fra visse myggearter kan overleve længe i tørre miljøer. Det betyder, at de kan transporteres i blandt andet:

• bildæk
• containere
• plante-transporter
• bambus eller prydplanter

Når æggene derefter kommer i kontakt med vand, kan de klækkes.

Transporter og rejser

Myg kan også følge med i:

• lastbiler
• skibe
• fly
• turistrejser

Det betyder, at arter hurtigt kan flyttes mellem forskellige lande.

Klimaforandringer

Et varmere klima giver nogle arter bedre overlevelseschancer i Europa.

Temperatur, nedbør og længere somre kan skabe forhold, der gør det muligt for nye arter at etablere sig længere mod nord end tidligere.

Hvilke risici kan invasive myggearter medføre?

De fleste invasive myg forårsager primært øget irritation og flere stik.

Men nogle arter kan også have medicinsk betydning, da de kan fungere som vektorer, altså bærere af virus.

Risiciene afhænger af flere faktorer:

• om virusset findes i området
• hvor mange myg der er
• hvor ofte mennesker bliver stukket

I Europa er der ved visse lejligheder set lokale udbrud af sygdomme som dengue og chikungunya i områder, hvor tigermyggen har etableret sig.

Risikoen for større sygdomsudbrud i Nordeuropa er i dag meget lav.

Det skyldes blandt andet:

• klimaet
• begrænset etablering af relevante myggearter
• effektive overvågningssystemer

Til gengæld følger forskere udviklingen nøje, da klima og global handel kan ændre situationen over tid.

Almindelige invasive myggearter i Europa

Flere arter har etableret sig i Europa gennem de seneste årtier. De mest kendte er:

• asiatisk tigermyg (Aedes albopictus)
• gule feber-myg (Aedes aegypti)
• japansk buskmyg (Aedes japonicus)
• koreansk buskmyg (Aedes koreicus)

En anden myg, der adskiller sig fra den almindelige skovmyg, er den såkaldte tunnelbanemyg, ofte kaldet London Underground mosquito (Culex pipiens f. molestus). Den regnes ikke som en invasiv art, men er alligevel interessant, da den er kuldetolerant og har tilpasset sig til at leve i bymiljøer.

Resumé

Invasive myggearter er myg, som er spredt til nye dele af verden gennem menneskelig aktivitet. Flere af disse arter har i de seneste årtier etableret sig i Europa.

Den mest kendte er den asiatiske tigermyg (Aedes albopictus), men også arter som japansk buskmyg (Aedes japonicus) og koreansk buskmyg (Aedes koreicus) findes i regionen.

Selvom nogle arter kan sprede virus, er risikoen for større sygdomsudbrud i Nordeuropa stadig lav. Samtidig følger forskere udviklingen nøje, da klimaforandringer og global handel kan påvirke spredningen i fremtiden.

Gennem overvågning, forskning og forebyggende tiltag er det muligt bedre at forstå og håndtere disse nye myggearter.

Referencer: 

• European Centre for Disease Prevention and Control
• Uppsala Universitet
• Artfaktabanken
• Mosquito Alert
• iNaturalist